Hvad er der ellers at opleve?
Trætoplegehuse, rutsjebaner og hængebroer
Har du nogensinde leget 10 m oppe i trækronerne? Rutsjet ned i fuld fart? Løbet fra træ til træ i sjove hængebroer? Prøv det i WOW PARK, som er fyldt med leg og spænding i højden!
Hoppenet i træerne, sjove svævebaner og vilde kæmpeslynger
Hop løs blandt kæmpebolde i et af de store net højt oppe i træerne, giv den gas i en af de mange svævebaner – og tag en slynge-battle med mor eller far i kæmpeslyngerne!
Underjordiske huler og store labyrinter
I WOW PARK kan du kravle på eventyr under jorden i de snoede gange og finde små legehuler. Når du kommer ud i lyset igen, kan du og din familie se om I kan til at finde vej gennem smukke pilelabyrinter og den kryptiske kæmpelabyrint.
Lege, konkurrencer og spil
Vind kampen med mor og far i en af WOW PARKS mange battle-fields. I kan spille fodboldpool, gå på line, spille gamle vikingespil og hygge jer i vores legeområde for de mindste.
Søde klappegeder
Læg vejen forbi de søde klappegeder og hils på gamle Villy, frække Frida og lille Mads. Gederne er tamme, og de er vilde med at få lidt græs serveret fra din hånd!
Håndværk og krea-workshops
Byg løs og skab finurlige figurer sammen! Fold kreativiteten ud i WOW PARKs Byg&Krea værksted med værktøj, træ, lim og sjove materialer.
Lækkert spisested, picnic, grill og bålhygge
Når sulten – eller lækkersulten – melder sig, kan I besøge de finurlige og børnevenlige spisesteder Madladen (i Billund) eller Skovcaféen (i Skjern). I kan også lave en hyggelig picnic i skoven blandt alle aktiviteterne eller grille jeres medbragte mad. Ved bålstederne kan I hygge jer med popcorn, skumfiduser og snobrød – eller tage et hvil med mor eller far i en af de mange hængekøjer.
Oplev en fantastisk dag til en god pris
Vi har masser af plads på de store udendørs arealer, så der er mulighed for god afstand til de andre gæster.
Når først entréen er betalt, er aktiviteterne i WOW PARK gratis – også parkeringen. I kan derfor få en fantastisk dag for hele familien til en god pris – og vælger I at købe et årskort, bliver prisen selvfølgelig endnu mere fordelagtig.
Glæd jer til en sjov dag med masser af fart, bevægelse, hygge og natur – sammen – både store og små!