Klitferie - Feriehuse ved Vesterhavet

Vi gør det personligt

Anna Grethe og Johannes har i over 30 år udlejet nogle af de smukkeste feriehuse på dette naturskønne sted ved Jyllands Vestkyst

Sammen med deres sønner Henrik og Søren og et team af fastansatte medarbejdere, tilbyder de dig den bedste service.

Hos Klitferie får du udleveret din nøgle personligt.

Kontoret er åbent 7 dage om ugen: Kom forbi og få insider-tips til aktiviteter og oplevelser.

 

WEBCAM

Tilbud lige nu

Din ferieregion

Klitter, heder, endeløse sandstrande og et smukt hav så langt øjet rækker

Klitferie er beliggende i Vedersø Klit. Her i Danmark, direkte ved Vesterhavet mellem Hvide Sande i syd og Thorsminde i nord, kan du nyde en rigtig dansk sommerhusferie.

Uanset om det er et luksushus med boblebad og sauna eller et hyggeligt, lille retrohus med stråtag ... Uanset om det ligger direkte i klitterne, idyllisk på heden eller i læ for vinden i skoven ... Du bestemmer selv. Find dit drømmeferiehus nu.

Og det bedste af det hele: alle ferieboligerne på Klitferie ligger meget tæt på Vesterhavet.

Alle sommerhusområder:

Hyggelige retrohuse i det traditionelle sommerhusområde.

Masser af natur og privatliv i klitterne og skoven.

Bolig mellem fjord og hav.

Bor direkte i klitterne, meget tæt på stranden.

Mange små badebugter med lavt vand direkte ved fjorden.

Sjovt badeliv, mange aktiviteter og gode indkøbsmuligheder.

Sommer ved Vesterhavet? Det er sol, strand og hav!

Nyd den dejlige sommer her i Vestjylland.

På stranden ved Vesterhavet kan du bade, bygge sandslotte og dæmninger, flyve med drager, boltre dig, spille bold og endda finde rav.

Gå en tur på stranden til du når horisonten, med vinden i håret og salt og sol på huden. Hvad med en kæmpestor is efter strandturen?

Hvis du har børn, vil du elske Husby Badesø. Den ligger i læ for vinden midt i skoven. Med varmt og lavt vand, grillplads, picnicborde og toilet er denne badesø særlig velegnet til hele familien.

Start en cykeltur direkte fra dit feriehus. På den gode cykelsti til Thorsminde, de smukke stier i Klitplantagen eller ad de stille sideveje langs fjorden.

Du kan også ride på islandske heste, eller fiske direkte fra stranden, fra molen eller ved en put and take-sø ... udforsk selv de mange forskellige muligheder.

Vinterferie ved Nordsøen? Vidunderligt!

Stranden er kun noget vi bruger om sommeren. Eller er det?

Mange af vores gæster elsker at komme i den kolde årstid.

De nyder freden og roen, de elsker at prøve kræfter med naturen og trodse vinden på en tur langs stranden.

Tilbage i det hyggelige feriehus tager de varme sokker på og slapper af foran den knitrende ild i brændeovnen.

En shoppingtur til Ringkøbing er en oplevelse i sig selv på alle årstider. Fra midten af november kan du se byen udsmykket med de dejligste juledekorationer.

Og måske det allerbedste: Det er nu, du kan finde rav på stranden - meget oftere end om sommeren.

Kom til Vesterhavet ...

... og find det smukkeste feriehus.

Her i Vedersø Klit. I et af de smukkeste områder i Danmark med uspoleret natur, mange muligheder for at være aktiv og slappe af.

Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen
Familien Olesen
Klitferie I/S