Du står og skal snart i sommerhus. Taskerne er egentlig pakket og du er ved at være klar. Men har du nu også husket af få det hele med?
Det er der mange der spørger sig selv om, og derfor giver vi dig her en samlet pakkeliste for alt det du skal huske at have med på ferien.
Nogle af tingene på listen er næsten obligatoriske, mens andre mere afhænger af dine behov og forventninger til sommerhuset. For eksempel om du selv gør rent eller om du bestiller rengøring hos os.
Listen her er derfor lige så meget en inspirationskilde til hvad du får brug for på din sommerhusferie.
I bunden af siden har vi desuden lagt vores pakkeliste ud som en PDF som du kan downloade og printe ud, så du nemt har et overblik hvad du har husket og hvad du stadig mangler.
Inden du tager afsted
Inden du sætter dig kursen mod sommerhuset, er der lige nogle ting der er gode at have styr på derhjemme. Det er så surt at sidde i bilen og tænke på den skraldespand der ikke blev tømt.
- Luk døre og vinduer
- Skru ned eller sluk for varmen
- Tøm køleskabet, eller tjek dato på alle varer
- Tøm alle skraldespande
- Afmeld eventuelle aviser og blade
- Spørg måske din nabo om han/hun ikke vil tømme postkassen og vande blomsterne