Er fitnesscentret blevet for dyrt?

Vi kan hjælpe med motionen, samtidig med at du får penge på kontoen.

Servicefolk søges

Blev en del af Klitferies serviceteam

Synes du også alting er blevet lidt dyrere – motionscentret, varmeregningen og alt det andet.

Vi kan hjælpe dig med finanserne og motionen.

Sæsonen 2023 nærmer sig nemlig og derfor søger vi hos Klitferie, dygtige og smilende servicefolk, der kunne ønske sig at tjene en ekstra skilling, samt forbrænde lidt kalorier, med kost og spand.

Om jobbet

Arbejdet er primært om lørdagen, i tidsrummet 7.30 – 16.00 og består af rengøring og kontrol af feriehuse, og vi håber du kan være til rådighed rigtig mange lørdage hen over særligt sommeren og sensommeren.
Kender du en god ven/veninde, der har lyst til at arbejde sammen med dig, så kan I sagtens få lov til at arbejde som et hold.

Vi forventer at du:

• er minimum 18 år
• har egen bil (eller mulighed for at låne)
• er smilende, udadvendt og servicemindet
• taler, læser og forstår dansk.
 
Lidt information om os

Klitferie er et mindre familiedrevet feriehusudlejningsbureau, der har kontor på Vedersø Klit og herfra udlejer ca. 270 feriehuse i området fra Vedersø Klit til Thorsminde.

Er du interesseret?

Er du interesseret så kontakt Søren på telefon 97495195 eller send en mail på sto@klitferie.com

Vi ansætter løbende og du kan forvente at starte i forårsmånederne, så du kan blive lært op, inden sæsonen for alvor går i gang.