Sommerhuse ved Vesterhavet – Ferie på Vestkysten i Danmark

Der er noget helt særligt ved ferie ved Vestkysten. Den friske luft der blæser ind over landet fra det store Vesterhav, giver liv til hele området. I området fra Vedersø Klit til Fjand finder du huse til enhver smag. Om du er til huse der ligger helt ude i de smukke klitter eller hellere vil have et sommerhus der ligger ud til den skønne Nissum Fjord, om det skal være et poolhus eller den lille hyggelige perle, så har vi det til dig.

Når du lejer et sommerhus ved Vesterhavet, venter der dig en fantastisk ferie. De store, brede sandstrande er et helt naturligt trækplaster til vores område, og at nå toppen af en klit og stå der og skue ud over det store Vesterhav er da også et fantastisk syn. Vender du dig om kan du se udover det flotte sommerhusområde, hvor sommerhusene med deres stråtag falder naturligt ind i landskabet. Mange af vores sommerhuse i Vedersø Klit og Vester Husby ligger netop helt ude i klitterne, ofte i små klitgryder der giver læ for vind og vejr, så man kan nyde de lange varme sommeraftener på terrassen. Der er bare noget helt særligt ved at sidde sådan en sommeraften på terrassen og kunne høre Vesterhavets brusen i baggrunden mens man nyder en kop kaffe, et glas godt vin eller en kold øl, i selskab med familien eller gode venner.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en skøn ferie ved Vesterhavet.

Er du til oplevelser og aktiviteter? Eller er du mere til en ferie fyldt med ro og afslapning? Så kan vi tilbyde det hele. I vores skønne feriehusområde fra Vedersø Klit til Fjand, er der nemlig mulighed for begge dele.

Vestkysten tilbyder lidt af hvert. Her er et blomstrende kulturliv, attraktioner for både børn og voksne og en natur som man aldrig bliver træt af at opleve. For nogle handler ferien mest om at være i sommerhuset og spille spil, læse bøger, have hyggestunder med familien eller tage en omgang stangtennis eller kongespil i haven. Andre vil hellere ud og opleve området, se de lokale attraktioner og seværdigheder og opleve den flotte natur. Når du lejer et sommerhus ved Vesterhavet, er det heldigvis helt op til dig selv, hvordan du vil tilbringe ferien. Vi kalder det ferie med frihed. Lige meget hvordan du helst nyder din tid ved Vesterhavet, er du dog garanteret en ferie med tid til hinanden og sjove oplevelser.

Vi har for nemheds skyld herunder samlet lidt inspiration til hvad du kan lave på din ferie. Hvad enten du er til aktiv ferie eller hellere bare vil slappe af.

Få inspiration til din ferie herunder.

Naturoplevelse

Seaside Safari

Inspiration

Fiskeri

Hos Klitferie udgiver vi også hvert år to magasiner fyldt med inspiration til din ferier ved Vesterhavet både sommer og vinter. I magasinerne kan du læse om nogle af de mange attraktioner Vestjylland har at tilbyde, få inspiration til aktiviteter og blive klogere på vores dejlige sommerhusområde.

Du kan læse vores magasin her.

Sommerhuse for enhver smag

Vi tilbyder sommerhuse for enhver smag, uanset om man er til luksushuse med pool eller søger efter et idyllisk feriehus hvor man kan nyde naturen i fulde drag. Husene ligger blandet rundt i landskabet, og du kan derfor både finde luksushuse helt ude i klitterne eller lidt længere ind mod Husby Klitplantage hvis du foretrækker træernes læ og nogle lidt fladere grunde hvor børnene kan spille bold og lege. Det samme gælder naturligvis for de mindre huse.

Udover at tilbyde sommerhuse i klitterne, har vi desuden også et stort udvalg af sommerhuse ved den flotte Nissum Fjord. Fjorden er mere børnevenlig end Vesterhavet, og ved sommerhusområderne Nørhede Øst og Vest finder du nogle gode badestrande til børnene. Lidt længere vestpå er også sommerhusene i Fjand, der ligger lige midt imellem Vesterhavet og fjorden. Her er der hyggelige små fiskerlejer ned til fjorden og samtidig ikke langt til Vesterhavet og sandstrande. Der er herfra også cykelsti hele vejen til Thorsminde, hvor du kan fiske fra molen eller bare nyde en is på havnen.

Klitferie sommerhusudlejning ved Vesterhavet

Når du lejer et sommerhus ved Vesterhavet hos Klitferie er du sikret god service. Vi er et familieejet firma der har mere end 30 års erfaring med at udleje sommerhuse ved Vesterhavet, og vi elsker at byde vores feriegæster velkommen Vesterhavet. 

Det er let at booke dit feriehus her på vores hjemmeside, og du er sikret hurtig og personlig service når du booker direkte hos os, uden nogen mellemled. Har du brug for rådgivning, har du særlige ønsker eller har du spørgsmål til et feriehus, er du altid mere end velkommen til at ringe til os, så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig. Vi kan ofte sammen finde lige præcis det sommerhus der passer til dig.

Hvis du får brug for hjælp, gode råd eller inspiration mens du er på ferie, så er du også altid velkommen på vores kontor, der også fungerer som et turistkontor. Her står vi altid til klar til at hjælpe dig. Vores telefon er desuden døgnåben, og skulle du få brug for akut hjælp, kan du være sikker på at blive mødt af en person og ikke en telefonsvarer når du ringer.

Vi gør, kort sagt, alt, hvad vi kan for at give dig en god oplevelse på din ferie i et sommerhus ved Vesterhavet.