Det lokale er et hit
- Det er mine og Jens' holdninger om kvalitetsmad og kærligheden til de vestjyske råvarer, der ligger bag alt i denne butik, siger Dorthe.
Og det ser ud til, at mange deler deres smag. I hvert fald er de lokale produkter yderst populære.
- Vi har også meget spiritus. Noget af det importeres hertil af lokale vestjyder, andet spiritus er ligefrem fremstillet her, og jeg kan tydeligt se, at det der sælger bedst, er det der er "mest vestjysk", hvor man tydeligt kan se på etiketten, at det er herfra, siger Dorthe.
I det hele taget er gæsterne i gårdbutikken meget nysgerrige omkring oprindelsen af produkterne, og man går ikke skuffet herfra. Personalet fortæller gerne den gode historie, der ligger bag hvert produkt, og det er et hit. Der er stor interesse for at smage på den vestjyske egns specialiteter, og kunderne vil gerne vide præcis, hvor alt kommer fra.
- Vi kan godt lide at fortælle om vores spændende varer, og folk tager godt imod fortællingerne, som de kan give videre, når de sidder derhjemme, siger Dorthe fra butikken, hvor man altså kan få serveret en lille bid af Vestjylland.