Den natur, der findes i området omkring Vedersø og Husby med dens flade områder, klitplantagen, klitterne og ikke mindst Vesterhavet, betyder meget for både områdets beboere og de mange turister, der hvert år kommer her forbi. Naturen opleves ofte på gåben, på en cykel- eller løbetur.
Men hvad med at få naturoplevelserne fra ryggen af en islænderhest? Per Mølgaard og Helle Rask fra Vedersø Ridecenter mener, at den tætte kontakt med naturen man får på en ridetur, er noget ganske særligt.