Når du ankommer til Nørre Vosborg er det første du ser, det smukke porttårn fra 1790, der nu er blevet Nørre Vosborgs vartegn. På den anden side af porttårnet breder Nørre Vosborg sig ud. På din venstre side ser du det gamle sydlige ladegårdsanlæg, der nu er indrettet med multisal med plads til 400 mennesker, konferencelokaler og køkken. På din højre side ligger det nordlige ladegårdsanlæg, der tidligere var studestald, agerrum og hestestald. Nu er det hotelreception, festlokaler, og hotelværelser.